Udkantsdanmark er blevet hot stof, og politikere ligger på skift over patienten og giver kunstigt åndedræt. Men skal vi død og pine holde liv i Lolland, Langeland og Tønder? Ja, lyder det fra en række eksperter på området.
- Mange innovative idéer opstår, når mange forskellige former for viden støder sammen. Hvis vi alle drikker kaffe latte i de store byer og går i de samme undergrundsteatre, så kommer vi med de samme idéer, siger Henrik Halkier, professor i regionaludvikling ved Aalborg Universitet,
Vigtig generator
Han mener, at det er vigtigt, at vi holder liv i Udkantsdanmark, fordi forskelligheden i vores samfund er en vigtig generator for nye idéer.
Hvis vi alle ligner hinanden for meget, så skabes der ikke et kreativt miljø, hvor idéerne brydes og udfordres. Og innovation er som bekendt selve livsnerven videnssamfundet, lyder argumentationen.
- Hvis der var nogle af os, som rent faktisk boede andre steder og mødte andre mennesker i vores fritid, så ville det generere andre idéer, siger Henrik Halkier.
For 30 år siden lå væksten i vest...
Seniorrådgiver i regional udvikling Hanne Wittorff Tanvig fra Skov og Landskab-afdelingen ved Københavns Universitet mener også, at det er farligt at lade Udkantsdanmark dø.
- Vi skal ikke længere tilbage end til 1970'erne eller 1980'erne, hvor væksten lå i Vestdanmark. Det er nærliggende at tro, at der er en bagvedliggende naturlov, som gør, at vækstcentrene bølger frem og tilbage. Er det tilfældet, skal man passe på, at bølgen kan vende tilbage, siger Hanne Wittorff Tanvig.
Ikke gratis at samle
Debatten om Udkantsdanmark fokuserer på de omkostninger, som udviklingen har for de fattige kommuner, men professor Henrik Halkier gør opmærksom på, at de kommuner, som de kreative hjerner flokkes omkring, også har problemer.
- Man skal ikke tro, at det er gratis, at tingene samler sig ét sted. Det oplever man blandt andet, når man sidder i køen på motorvejen på vej på arbejde i København eller Århus, som slet ikke er bygget til den trafik, siger Henrik Halkier.
Har ikke investeret i udvikling
Siden 1970'erne har befolkningen i de tyndtbefolkede områder været nogenlunde stabil, men i løbet af de senere år er der sket en markant vandring fra land til by. Ifølge Danmarks Statistik bor kun små 15 procent af befolkningen i landdistrikter, mens godt 20 procent bor i Storkøbenhavn.
- Det skyldes, at vi ikke har investeret i udviklingen i udkantsområderne. Vi har ladet de liberale kræfter råde, så investeringerne er foregået dér, hvor der umiddelbart er størst afkast, siger Hanne Wittorff Tanvig.
