Værtshuse og diskoteker fik besøg af SKAT

Meget var galt, da SKAT og politiet var på kontrol i nattelivet i Haderslev og Kolding kommuner.

38 virksomheder fik fredag aften og nat uanmeldt besøg, og i halvdelen af virksomhederne var der problemer med at overholde reglerne om skat og ansættelsesforhold.

Kontrolbesøgene var målrettet nattelivet med fokus på caféer, værtshuse og diskoteker. Det oplyser SKAT Haderslev i en pressemeddelelse.

De afslørende blandt andet sorte lønninger og personer på arbejde, der også modtager overførselsindkomst. Sodavand, der ikke var betalt afgift af. Tysk spiritus på lager.

Ved kontrolaktionerne deltog også kommuner, Fødevarestyrelsen og Arbejdsmarkedsstyrelsen.