Valentinsdag? Der er vi da utro

Flere end trefjerdedele af kvinderne vil hellere være sammen med deres elsker end deres mand på Valentinsdag.

I dag er det som bekendt Valentinsdag.

I den anledning har Utroskabsitet Victoria Milan spurgt 3151 af de danske medlemmer, hvem de helst vil fejre dagen med.

18,9% af mændene ønsker at tilbringe dagen med deres ægtefælle. Næsten halvdelen vil hellere være sammen med deres elskerinde.

Kvinderne i undersøgelsen er endnu mere ivrige for at være deres ægtefælle utro. 77,8% af dem vil hellere være sammen med deres elsker på Valentinsdag.

De mænd som vælger at fejre Valentinsdag med elskerinden i stedet for konen, bruger de oftest undskyldningen om overarbejde, mens kvinderne primært undskylder med, at de skal mødes med venner eller til træning/fitness.