Vejdirektoratet: Hastighedsforsøg har ikke påvirket sikkerheden

På 18 vejstrækninger har bilisterne siden 2011 fået lov til at køre 90 km/t og hvis bare vejen den er god, giver det ikke flere ulykker, konkluderer Vejdirektoratet.

En fartgrænse på 90 km/t på udvalgte landevejsstrækninger kan sagtens realiseres uden, at det nødvendigvis fører til, at der sker flere ulykker og flere kommer skade.

Sådan lyder det fra Vejdirektoratet i en ny rapport, der nu får transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt til at drøfte mulighederne for at hæve fartgrænserne.

-Jeg vil nu præsentere rapporten for partierne i den grønne forligskreds, så vi kan drøfte perspektiverne, herunder muligheden for at sætte hastigheden op på yderligere strækninger, siger Hans Christian Schmidt.

Vejdirektoratet skriver i sin rapport, at der i forsøgsperioden er registreret 15 ulykker og 11 personskader om året på forsøgsstrækningerne. Tidligere blev der på samme strækninger registreret 18 ulykker og 13 personskader.

Her er de strækninger, der har været med i forsøget.
Her er de strækninger, der har været med i forsøget.
Foto: Vejdirektoratet

 

Her i TV SYDs sendeområde har hastigheden været sat op på seks strækninger. En på Als. Tre mellem Kolding og Tønder og to mellem Esbjerg og Grindsted.