Vi husker mor, men glemmer far

Kun hver tredje sydjyde fejrer Fars Dag. Mere end hver anden fejrer Mors dag.

Kun tredje sydjyde fejrer Fars Dag på søndag, mens langt over hver anden fejrede Mors Dag.

Far får en gave, der hverken er blomster eller chokolade, som ellers er de mest populære måder at fejre mor på.
Det viser en undersøgelse fra  Hotels.com.

Kun 31 pct. af sydjyderne fejrer Fars Dag, mens hele 58 pct. fejrede Mors Dag tidligere på året.

Ekspert i danske traditioner og leder af Dansk Folkemindesamling, Else Marie Kofoed, forklarer, hvorfor danskerne hellere fejrer mor end far:

- Traditionen for at fejre Fars Dag er inspireret af Mors Dag, men har aldrig opnået samme popularitet som Mors Dag. Tidligere, hvor faderen var familiens overhoved og ikke havde hjemlige forpligtelser, var det ikke relevant at holde Fars Dag, så traditionerne smitter givet vis af på forskellen i popularitet i dag. Faktisk er det først i nyere tid, at der er opstået et behov for at fejre vores fædre. Tendensen er, at danskerne stadigt mere benytter sig af deres økonomisk overskud til at fejre hinanden på de små mærkedage, forklarer Else Marie Kofod.