Vi kører langsommere og får færre bøder

Politiet har skrevet 25% færre fartbøder ud i Syd- og Sønderjylland i årets andet kvartal end i første kvartal. Det viser nye tal fra Rigspolitiet.

Vi har sat farten ned på de Syd- og Sønderjyske veje i løbet af det sidste halve år. Det viser tal, som Rigspolitiet løbende indsamler fra politikredsene.

-Vi kører generelt pænere, siger Knud Reinholdt, der er leder af færdselsafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi fredag til Jydske Vestkysten.

Han mener faldet i hastighed skyldes den massive mediedækning af politiets nye fotofælde-vogne.

Der er noget, det tyder på at faldet i hastighed hænger tæt sammen med den øgede kontrolindsats.

- Farten begynder at falde på samme tid som man forøger indsatsen mod fartsyndere i februar. Der er en tydelig sammenhæng, siger Annemarie Bohn Nielsen fra Vejdirektoratet til Jydske Vestkysten.