Vil flytte sygehus om et år

Region Midtjylland vil måske flytte Brædstrup Sygehus til Horsens allerede om et år. Regionens forretningsudvalg skal tirsdag tage stilling til, om der skal bygges i Horsens for 40 mio. kr. til bl.a. fertilitetsklinikken og hjerneskade-centret.

Kun livsstilscentret og røntgenafdelingen ventes at blive tilbage i Brædstrup efter det oplæg, som forretningsudvalget skal tage stilling til.

Desuden er der en stor friklinik på sygehuset i Brædstrup, som ikke direkte berøres af flytteplanerne i første omgang.

Vil sælge bygninger?

Men det er ikke sikkert, at disse aktiviteter er fredet for altid. I løbet af sommeren skal regionens forvaltning fremlægge en plan for livstilscentret og friklinikken, så sygehuset måske skal afhændes, oplyser hospitaltsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen til Horsens Folkeblad.
 
Det nye modulbyggeri skal bygges på skråningen foran sygehuset - ned mod springvandet og parken. Det skal være på 1400 kvadratmeter.

Hvis forretningsudvalget beslutter det, skal der sætes turbo på byggeriet, så en flytning kan blive aktuel allerede til februar næste år.