Vil spare tre mio. kr. på Der Nordschleswiger

Det tyske mindretal i Danmark skal spare fem millioner kroner næste år - de tre skal spares på mindretallets avis, Der Nordschleswiger.

Mindretallet organisation, Bund Deutscher Nordschleswiger, har besluttet sig for, at der skal spares på alle udgifter på avisen ved hjælp af grønthøstermetoden.

Det betyder formantlig, at der skal afskediges fem pesoner, siger chefredaktør Siegfried Mattlock til TV SYD. Sidetallet i avisen begrænsen.

Tre modeller

Der Nordschleswiger udkommer i dag som dagblad med et oplag på godt 2000.

Der har været drøftet flere metoder til at spare penge på avisen. Bl.a. at papir-udgaven skal skrottes, så avisen  alene skulle udgives på internettet. Det ville kune spare syv millioner kroner.

Eller med en enkelt udgave hver uge i papir - og resten af tiden på nettet. Det sidste ville kun give en besparelse på en million.

Rammer kultur og omsorg

Foruden nedskæringer på Der Nordschleswiger får sparekataloget betyding for mindretallets kulturelle aktiviteter og socialforsorg.