Weekendvejret byder på klassisk efterårsvejr

Alt fra sol, regn, rusk og blæst og temperaturer helt ned til 2 grader venter os i weekenden.

Fredag bliver tør og først mest skyet, men i løbet af dagen klarer det op med nogen eller en del sol, det fortæller  DMI.

Temperaturen kommer op på mellem 10 og 13 grader,  og vinden vil være let til frisk fra øst. Dog ved kysterne stedvis op til hård vind.

Natten til lørdag kan temperaturen nogle steder komme helt ned på 2 grader.

Lørdag kommer der lidt sol, men også byger flere steder. I løbet af aften og natten mest skyet og i de østlige egne regn vestfra.

Dagtemperaturen bliver omkring 10 grader og om natten ned til 5 grader.

Søndag kan der i perioder komme regn, men om natten klarer det lidt op i de sydlige egne. Temperaturen kommer til at ligge på mellem 8 og 12 grader.