Aldrig har de været flere

SSW's ungdomsorganisation oplever en mægtig stigning i medlemstallet.

SSWU - som ungdoms-organisationen hedder - har i de seneste måneder haft en markant medlemsfremgang.

Alene efter landdagsvalget i september har 50 unge under 27 år meldt sig ind i partiet og ungdomsorganisationen.

På det netop afholdte landsmøde i Flensborg meldte yderligere 10 unge sig ind.

Iøvrigt blev Lukas Lausen valgt som ny formand for SSWU på landsmødet.