Skærtorsdag er ikke helligdag i Tyskland - og derfor holder butikkerne i Tyskland åbent som normalt. Så der blev handlet bajere, "bum" og sodavand i store mængder i Flensborg-området.
På GoogleMaps kan man se, at trafikken i selve Flensborg er udfordret af de mange biler med danske nummerplader. Mange veje er er markeret med rød farve, som betyder langsom kørsel.
Også ved de tre grænseovergange til Danmark er der langsom trafik. Her kan der i perioder være kø, fordi grænsekontrollen er en flaskehals.