Dansk energi på messe i Tyskland

En række danske energivirksomheder er præsenteret på en fælles stand på en energimesse i Husum i Nordtyskland fra i dag til 20. marts.

Den danske ambassade i Berlin har organiseret salgsfremstødet for de danske virksomheder på messen.

Messen i Husum havde sidste år 17.000 besøgende.

New Energy Husum tiltrækker primært producenter af varmepumper, solenergianlæg, vindmøller og biogasanlæg.
 
Blandt de deltagende danske firmaer er Danfoss Solar Inverters A/S.