Danske patienter roser den tyske kræftbehandling

Siden 1999 har danske kræftpatienter kunnet få strålebehandling i Flensborg, men tilbuddet forsvinder fra årsskiftet, selv om patienterne roser tilbuddet.

Der bliver talt dansk i venteværelset på St. Franziskus Hospital i Flensborg.

I 17 år danske kræftpatienter fået strålebehandling på det tyske hospital - men det er slut nu.

quote

Vi er jo meget glade for vi kan smutte til Flensborg. Det tager en halv time fra Aabenraa.

Kirsten Kragelund, strålepatient, Aabenraa

Kirsten Kragelund fra Aabenraa er rigtig glad for, hun fik valget om behandling i Flensborg, for så sparede hun den meget længere tur til Vejle.

Kirsten Kragelund, Aabenraa
Kirsten Kragelund, Aabenraa

- Vi er jo meget glade for, vi kan smutte til Flensborg. Det tager en halv time fra Aabenraa. Jeg skulle til Vejle, men vi foretrækker selvfølgelig at køre til Flensborg, og det er rart, at vi kunne nå det.

quote

Jeg er virkelig ked af, at politikerne har taget den beslutning. Fordi det har betydning, om man skal bruge flere timer på en motorvej frem og tilbage, når man har det skidt i forvejen.

Dominique D'Hone, strålepatient, Broager

De nuværende patienter fra Danmark får lov til at afslutte deres behandling i Flensborg. Dominique D'Hone fra Broager har ondt af kommende patienter. Hun har selv haft stor glæde af behandlingen i Flensborg.

Dominique D'Hone , Broager
Dominique D'Hone , Broager

- Jeg er virkelig ked af, at politikerne har taget den beslutning. Fordi det har betydning, om man skal bruge flere timer på en motorvej frem og tilbage, når man har det skidt i forvejen.