De danske årsmøder i Sydslesvig slutter søndag

Bedre samarbejde mellem de danske institutioner og foreninger i Sydslesvig. Et øget fokus på at styrke det danske sprog syd for grænsen og samarbejdet mellem Danmark og Sydslesvig. Det var tre af de store emner ved de danske årsmøder i Sydslesvig, der i år har »Fornyelse skal der til« som overskrift. 

De danske årsmøder i Sydslesvig fortsætter søndag med friluftsmøder i Flensborg, Slesvig og Husum. I Flensborg er den afgående ministerpræsident i Slesvig-Holsten, Torsten Albig (SPD) hovedtaler. Søndag finder også det traditionsrige optog gennem Flensborg by sted.