Der står Flensburgerøl på bordene, og der er intense blikke mod skærmen på festlokalets endevæg.
Det er valgdag i den tyske delstats Slesvig-Holsten, og det danske mindretalsparti står til at få et af deres bedste valg nogensinde.
Det er mennesker, der identificerer sig med Danmark, vil have danske løsninger og som stræber efter de danske modeller
Resultaterne kommer op på skærmen, hver gang et nyt valgsted er talt op, og hver gang bliver der jublet mere og mere.
Det endelige resultat viser, at 5,7 procent af stemmerne er gået til mindretalspartiet SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening). Det største antal stemmer partiet nogensinde har fået.
- Det er mennesker, der identificerer sig med Danmark, vil have danske løsninger og som stræber efter de danske modeller. Samtidig er Tyskland vores største eksportmarked, og det er ikke ligegyldigt, hvem der bliver stemt ind, når der er valg dernede, siger Mirco Reimer-Elster, der er historiker og Tysklandekspert.
En dansk bølge
Det historiske valg for SSW betyder en fremgang på 2,4 procentpoint i forhold til valget i 2017, så partiet nu får fire i stedet for tre mandater i det slesvig-holstenske parlament.
Det betyder, at partiet nu får gruppestatus og dermed får flere ressourcer til deres politiske arbejde.
- Det er gået godt, fordi valgkampagnen har ramt plet. Groft oversat betyder deres slogan, at det skal kunne betale sig at bo i Slesvig-Holsten, og det rammer godt i en tid, hvor det for mange i landsdelen bliver dyrere at bo og leve i området, siger Mirco Reimer-Elster.
Historien om mindretalspartiet SSW
- SSW blev grundlagt den 30. juni 1948 i Slesvig by.
- Ved partiets første valg - kommunalvalget 1948 i Sydslesvig - fik partiet 26 procent at stemmerne.
- Ved valget til Forbundsdagen i 1949 fik partiet et sæde i det tyske parlament.
- De høje valgresultater i efterkrigstiden varede ikke ved, og partiet tabte sin plads i Forbundsdagen i 1953.
- En spærregrænse på 5 procent blev indført i 1950, og det blev hindringen for SSW, der kun stillede op i den nordlige del af delstaten.
- I 1954 var partiets stemmeandel 3,5 procent, og det røg derfor ud af landdagen i Slesvig-Holsten.
- Året efter kom Bonn-København-erklæringerne mellem Tyskland og Danmark, som skulle sikre begge parters mindretal på hver side af grænsen. Her blev SSW fritaget for spærregrænsen.
- Partiet kom ind i Landdagen igen i 1958.
- I 1966 blev partiets formål ændret fra primært at arbejde for en genforening til at arbejde for mindretallets interesser på tyske vilkår.
- Fra 1971 - 1996 havde partiet kun én repræsentant i landdagen - nemlig Karl Otto Meyer.
- I 1996 blev han erstattet af Anke Spoorendonk.
- I år 2000 fik partiet et højdepunkt, da det fordoblede sit stemmeantal til at få 4 procent af stemmerne.
- I 2012 gik partiet for første gang aktivt med i en regeringsdannelse. Det skete med De Grønne og SPD.
- I 2021 fik partiet for første gang i over 60 år igen en plads i Forbundsdagen.
Kilder: SSW og Grænseforeningen
Der kan være flere grunde til, at det går godt for partiet, fortæller Mirco Reimer-Elster.
Dels blev partiet også valgt ind i det tyske parlament, Forbundsdagen, med Stefan Seidler som repræsentant, og dels er det lykkes partiet at ramme bredere end bare de danske mindretal.
Det bliver spændende at se, om det er en engangsforestilling
- Fundamentet for SSW er mindretallet. Det kommer man ikke udenom. Men der er også en del sympatistemmere, som er enige i mange af partiets politiske retning, men ikke nødvendigvis identificerer sig som mindretalsdansker, siger Mirco Reimer-Elster.
Ydrefløjene forsvinder
Jublen var dog næsten lige så stor i festlokalet hos SSW, når resultaterne kom ind fra et af de andre partier.
Søndagens valg var nemlig første gang siden 2014, at det nationalistiske højrefløjsparti AfD (Alternative für Deutschland) ikke er blevet genvalgt ved et tysk delstatsvalg.
- Nu er spekulationerne så, om det betyder begyndelsen til enden for partiet, siger Mirco Reimer-Elster.
AfD har gjort sig bemærket med en meget stram indvandringspolitik og er tidligere blevet stemplet som højreekstremistisk parti af den tyske efterretningstjeneste, Bundesamt für Verfassungsschutz.
Det ydre venstrefløjsparti Die Linke blev heller ikke valgt ind, og det tyder på, at der generelt er en større enighed blandt befolkningen i Tyskland, fortæller Mirco Reimer-Elster, der samtidig understreger, at man skal være påpasselig med at spå om valgresultaterne.
En engangsforestilling?
Søndag er der valg i den større tyske delstat Nordrhein-Westfalen.
Her kan valget i Slesvig-Holsten være en forsmag på, hvordan valget kommer til at gå særligt for de større partier.
- Det tyske socialdemokrati, SPD, er faldet fuldstændig sammen, og i den forbindelse har det tyske konservative parti, CDU, virkelig haft et kanonvalg i Slesvig-Holsten, siger Mirco Reimer-Elster.
For SSW betyder det, at de højst sandsynligt ikke bliver del af den slesvig-holstenske regering, men i stedet kommer til at sidde i opposition.
Spørgsmålet er så, om partiet kan holde fast i stemmerne til næste gang, når der er valg til Forbundsdagen om små fire år.
- Nu har det gået så godt, og barren er sat så højt, at det bliver spændende at se, om det er en engangsforestilling, eller om de kan holde ved og holde fast i folks interesse, siger Mirco Reimer-Elster.
