Spidskandidat for SSV, Lars Harms, sagde i forbindelse med weekendens årsmøder, at SSV mistede mange stemmer på bl.a. udtalelser fra Sørens Espersen (DF) om at flytte grænsen til Ejderen, skriver Flensborg Avis.
Den udtalelse kritiserer Martin Henriksen fra DF i skarpe vendinger. Han kalder Lars Harms' udtalelser ”respektløs” og ”uforskammet” i en pressemeddelelse.
Det hele siger noget om, at SSVs loyalitet først og fremmest ligger hos Tyskland og ikke hos Danmark. Det kan vi ikke blive ved med at acceptere.
- Det ligger nu helt fast, at SSV giver Danmark skylden for deres valgnederlag, og det er godt nok ynkeligt at være vidne til, skriver Martin Henriksen, som er medlem af Sydslesvigudvalget, der forvalter det danske tilskud til mindretallet.
Martin Henriksen har fra ledende folk i SSV har hørt, at bl.a. tonen i dansk politik har kostet stemmer.
- Det hele siger noget om, at SSVs loyalitet først og fremmest ligger hos Tyskland og ikke hos Danmark. Det kan vi ikke blive ved med at acceptere, så nu må SSV stramme op, og SSV og Lars Harms bør kraftigt genoverveje, om de vil fortsætte deres konstante angreb på Danmark, skriver Martin Henriksen.
SSVs landsformand, Flemming Meyer, er uforstående overfor angrebet fra Dansk Folkeparti.
Det ligger nu helt fast, at SSV giver Danmark skylden for deres valgnederlag, og det er godt nok ynkeligt at være vidne til.
Men han understreger, at stemningen i Tyskland overfor Danmark har ændret sig. Og det må overvejes, om det har kostet sympatistemmer.
Problemet er ifølge Flemming Meyer, at de tyske medier er hurtige til at ville have en kommentar fra SSV, når sager som den danske grænsekontrol bliver opfanget af tyske journalister, skriver Flensborg Avis.