Flensborg Avis er reddet

Avisen skal alligevel ikke tilbagebetale et tilskud på 3,7 millioner kroner. Det betyder at avisen nu undgår fyringer.

- Det er en rigtig god mandag i Flensborg. Sådan lyder kommentaren til TV SYD fra Chefredaktør Jørgen Møllekær, der i dag  har fået at vide, at avisen undgår at tilbagebetale hele mediestøtten for 2015.

Medienævnet havde ellers krævet knap 3,7 million kroner tilbagebetalt, fordi Flensborg Avis modtager mere end 50 procent af den samlede drift i anden offentlig støtte.

Men nu er beslutningen blevet omgjort, og det betyder, at Flensborg Avis undgår fyringer, oplyser avisen i en pressemeddelelse. Ifølge avisen ville kravet om tilbagebetaling medføre afskedigelse af op mod en tredjedel af de redaktionelle medarbejdere.

quote

Det er en stor sten, der falder fra mit hjerte, jeg er meget meget glad

Jørgen Møllekær, Chefredaktør Flensborg Avis

-Det er en stor sten, der falder fra mit hjerte, jeg er meget meget glad, siger Jørgen Møllekær til TV SYD.

 

Afgørelsen betyder også at det danske mindretals avis nu kan fastholde og udvikle avisen, siger Jørgen Møllekær til TV SYD.

Fakta

Flensborg Avis kom i klemme i regelfortolkningen af den ny mediestøttelov, der trådte i kraft fra 2014. Loven foreskriver, at private danske medier skal have en omsætning på min. 50 procent for at kunne tildeles mediestøtte, da man fra lovgivers side ikke ønsker at støtte offentlige drevne medier via mediestøtteloven.

Kommer man under de 50 procent sidestilles man lovteknisk med offentligt drevne virksomheder. Avisen kom i 2015-regnskabet under 50 procent egen-omsætning, resten af driften finansieres via et årligt kulturtilskud fra Sydslesvigudvalget under Folketinget.
Se interview med Jørgen Møllekær.