På det tyske mindretals nytårsstævne syd for Flensborg henviste Jesper Petersen til nødvendigheden af en bedre kontrol med de udenlandske lastbilers mulige kørselsmisbrug på de danske veje til skade for danske vognmænds konkurrenceevne.
Ideen har tidligere været luftet af daværende transportminister Hans Chr. Schmidt (V) fra Vojens, men justitsministeriet afviste ideen.
Jesper Petersen forsvarede samtidig skatteministerens planlagte lastvognsafgift med henvisning til at man jo i Tyskland allerede har gjort det samme.