Frimærke skal fejre 100 året for Genforeningen

Et særligt frimærke skal være med til at fejre grænsejubilæet i 2020. Det foreslår Landdagen i Kiel.

År 2020 er et historisk år både på den danske og på den tyske side af grænsen. Det er her, vi kan fejre 100 året for Genforeningen, der samtidig var med til at bestemme, hvor den nuværende grænse mellem de to lande går i dag.

Det foreslår, Landdagen i Kiel bliver markeret med udgivelsen af et særligt jubilæumsfrimærke.

Johannes Callesen er mindretals-kommiteret for Sydslesvigsk Forening og han fortæller, at 2020 er et ganske særligt år, fordi det samtidig også markerer 100 året for mindretallene på begge sider af grænsen.

Ifølge Landdagen bliver der også overvejet at udgive et dansk jubilæumsfrimærke i anledning af jubilæet.