Gæster på julemarked i Flensborg: Terror stopper os ikke

Angrebet på et julemarked i Berlin får ikke danskerne til at blive hjemme fra det populære julemarked i Flensborg

De populære julemarkeder i Tyskland  fortsætter trods gårsdagens terrorangreb i Berlin. Det slog indenrigsministre i 16 tyske delstater i dag fast.

quote

De nytter ikke at blive bange for at tage ud i verden for at se noget, så vinder de jo, og får det som de gerne vil have det.

Pia Laursen, Sosumedhjælper, Odder

Ved terrorangrebet mistede 12 mennesker livet og 48 er sårede, heraf 30 alvorligt, men det lukker altså ikke de populære julemarkeder - heller ikke i Flensborg, som er et af de markeder, som rigtig mange danskere hvert år tager til.

Tirsdag eftermiddag - dagen efter terrorangrebt - er her en del besøgende - også fra Danmark.

quote

Nej de skal sgu ikke bestemme, hvad vi skal - ikke tale om - det kan ikke passe.

Jens Peter Schjødt, pensionist, Holbøl

- De nytter ikke at blive bange for at tage ud i verden for at se noget, så vinder de jo, og får det som de gerne vil have det, siger Pia Laursen fra Odder, som er på en smuttur til Flensborg, da TV SYD spørger om hun er bange

Jens Peter Schjødt fra Holbøl er heller ikke i tvivl.

- Nej de skal sgu ikke bestemme, hvad vi skal - ikke tale om - det kan ikke passe.

Søren Møller fra Skærbæk er også kommet for at opleve julestemningen en dags tid, han vil heller ikke lade sig kyse af terrorister.

- Hvis man var bange, så kan der ske noget hele tiden, så nej det er jeg ikke.