Grænsehandel over nettet: Her er reglerne

Danskere køber i stigende grad sprut og andre varer fra grænsebutikkerne syd for grænsen over nettet. Men flere af net-butikkerne får ikke tydeligt fortalt kunderne, at der skal betales afgift, når man får leveret varerne hjem. Se her hvilke regler, der gælder.

Mens grænsehandlen stiger på internettet, er det de færreste, der får betalt, de afgifter, man egentlig er forpligtet til.

Du skal ikke betale told af varer, der er bestilt hjem fra et EU-land, men du skal til gengæld betale særlige afgifter (punktafgifter) af en lang række almindelige varer.

F.eks. skal du regne med at betale ca. en krone pr. dåse øl, 8 kroner pr. flaske vin og 55 kroner pr. liter sprut i afgift. Nedenfor kan du se en liste over de mest almindelige varer, der skal betales afgift af.

Da det ikke altid er en helt enkelt affære at finde ud af regler tilbyder Skat på deres hjemmeside, at du kan ringe til dem på 72 22 18 18 for at få hjælp til punktafgifterne.

Nederst er der link til en uddybende beskrivelse af reglerne på deres hjemmeside.

Du skal betale punktafgifter af blandt andet disse varer:

  • Alkoholholdige drikkevarer, fx spiritus, vin og øl
  • Batterier (lukkede NiCd-batterier)
  • Bæreposer med hank af plast eller papir
  • Chokolade, kakao, lakrids, lakridskonfekt, bolsjer
  • Cigaretpapir, skrå og snus
  • El-pærer, lysstofrør og neonrør
  • Engangsservice (tallerkner, bestik, kopper)
  • Kaffe og te, herunder pulverkaffe
  • Kul og energikoks
  • Mandler, hasselnødder, jordnødder og lignende
  • Mineralolieprodukter, fx benzin, dieselolie og fyringsolie
  • Tobaksvarer, fx cigaretter, cigarer og røgtobak
  • Vækstfremmere og antibiotika

Fra Facebook:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.