Klager mod dansk mindretalsparti

Det danske mindretalsparti SSV er ikke underlagt en spærregrænse, og det har fået flere til at klage efter valget.

Det danske mindretalsparti SSV har haft afgørende betydning for regeringsdannelsen i Slesvig-Holsten, og det har fået officielle klager til at løbe ind hos tilsynsmyndigheden i den nordtyske delstat efter valget.

SSV, der tirsdag officielt indgik i et regeringssamarbejde med SPD og De Grønne, er som mindretalsparti undtaget for den tyske spærregrænse på 5,0 procent, og ved valget kom SSV i landdagen med blot 4,6 procent af stemmerne.

SSV-stemmer vejer mere

Kritikerne mener, at det danske mindretal på grund af undtagelsen bliver forfordelt, og derfor bør holde sig ude af de politiske områder, som ikke direkte berører mindretallet.

Klager før afvist

Efter valget i 2005 indløb der ligeledes klager over SSV. Men klagerne blev afvist af forfatningsdomstolen i Slesvig.