Jeg var ret nervøs i starten, men efter en uge gik det okay. Jeg kender ikke følelsen af at kede mig mere.
Værelse 54 på Ungdomskollegiet i Flensborg har fået ny beboer. 13-årige Maj Heinrich fra det danske mindretal i Sydslesvig har gået i dansk skole på øen Sild i Vadehavet hele livet, men det er en udfordring nu, hvor det gælder niende klasse.
- Der er ikke dansk skole efter ottende klasse på Sild, og jeg vil gerne gå i dansk skole, siger Maj Heinrich.
Keder sig aldrig
Hun er derfor blevet nødt til at flytte hjemmefra, selvom fødselsattesten kun siger 13 år. Nu bor hun på Ungdomskollegiet og går i niende klasse på Duborg-Skolen.
- Jeg var ret nervøs i starten, men efter en uge gik det okay. Jeg kender ikke følelsen af at kede mig mere. Nu går jeg bare over til mine venner, dyrker sport eller spiller musik, siger Maj Heinrich.
Vil kun gå i dansk skole
På den danske skole på Sild går der 73 elever, men efter 8. - som svarer til 7. klasse i Danmark - skal eleverne finde en anden skole. Det gælder også øen Føhr og andre steder i udkantsslesvig. Den tyske skole er ikke et alternativ for det danske mindretal.
For de unge jeg har her, beslutter forældrene jo allerede, når de sender deres børn i skole, at de skal flytte hjemmefra som 13- eller 14-årige. Det kan virke skræmmende ikke mindst på forældrene.
- Det er muligt at gå i tysk skole i niende klasse og tysk gymnasium på Sild, men det vil jeg ikke. Overhovedet ikke. Jeg er glad for at gå i dansk skole, siger Maj Heinrich.
De kender fremtiden
Der bor 50 elever på Ungdomskollegiet. Allan Pedersen er forstander og bor på kollegiet med de unge.
- For de unge jeg har her, beslutter forældrene jo allerede, når de sender deres børn i skole, at de skal flytte hjemmefra som 13- eller 14-årige. Det kan virke skræmmende ikke mindst på forældrene, siger Allan Pedersen.
- Vores vigtigste opgave er at få det til at ligne et hjem. Vi skal have tryghed, en god tone, god mad på bordet og regelmæssige sengetider, og så skal vi have de unge ud blandt de andre fra mindretallet. Det skal være et hjem, og når de unge skal herfra, fælder de da også en tåre, så det bliver et hjem for dem, fortsætter han.
Sådan blev de danske skoler i Sydslesvig til:
1920
Den danske skoleforening blev oprettet i Flensborg den 5. maj 1920. Skoleforeningen skulle sikre, at børnene i det danske mindretal kunne gå i dansk skole. I første omgang betød det skoler i Flensborg. Senere kom foreningens arbejde til at omfatte hele Sydslesvig.
1920’erne
I begyndelsen af 1920'erne måtte det danske mindretal kæmpe for sin eksistensberettigelse og for sin ret til at oprette og drive danske skoler.
1933-45
Især under nazismen fra 1933-45 havde det danske skolevæsen i Sydslesvig det svært. I 1936 var der ca. 1000 elever i de dengang 10 danske skoler. Ved slutningen af Anden Verdenskrig i 1945 var antallet af børn mere end halveret.
1945-1960
Efter krigen fik det danske skolevæsen i Sydslesvig en nærmest eksplosiv tilgang af elever.
1960-nu
Siden 1960’erne har de danske daginstitutioner og skoler haft en stabil tilgang, og udviklingen i elevtallet har stort set fulgt børnetallet.
2008
Indtil 2008 var Duborg-Skolen i Flensborg det eneste danske gymnasium i Sydslesvig, men i forbindelse med en generel omstrukturering til fællesskoler skænkede A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal det danske mindretal en helt ny fællesskole med gymnasieoverbygning. Skolen fik navnet A. P. Møller Skolen. Den blev bygget i Slesvig og har plads til 650 elever.
