Mange nye arbejdspladser til Flensborg

Danfoss Silicon Power i Slesvig er vokset ud af sine lokaler og flytter nu til Flensborg for at øge produktionskapaciteten. 200 arbejdspladser flytter med - og virksomheden regner med yderligere 200 arbejdspladser indenfor den nærmeste fremtid.  

Danfoss Silicon Power i Slesvig oplever en markant stigning i omsætningen og vokser ? trods en udvidelse på 600 kvm ? snart ud af sine nuværende bygninger på 4.500 kvm. Derfor flytter Danfoss Silicon Power inden udgangen af 2012 ind i de tidligere Motorola-bygninger i Flensborg, hvor det planlægges frem mod 2015 at oprette yderligere 200 arbejdspladser i power modul-produktionen.

Hovedkvarter i Gråsten

De nye lokaliteter omfatter 18.000 m² produktions- og logistikområder og et kontorareal på 9.000 m².
Flytningen begynder i andet kvartal 2011 og forventes afsluttet i 2012.

Danfoss Silicon Power er en del af divisionen Danfoss Power Electronics, der har hovedkvarter i Gråsten.