Mindede blodigt slag for 161 år siden

To gange i dag blev et af historiens blodigste slag markeret med kransenedlæggelser. Det var Slaget på Isted Hede, som fandt sted for 161 år siden.

65.000 soldater deltog i slaget mellem den danske og den slesvig-holstenske hær. Hvert tiende af dem døde.

Mandag var der kransenedlæggesler først på den gamle Michaeliskirkegård i Slesvig og senere ved mindestenen ved Gedänchtnishalle overfor Isted Kirke.

Siden år 2000 har danskere og tyskere været fælles om at mindes det mest blodige slag i dansk krigshistorie.

Mindehøjtidligheden får et ekstra perpektiv i år, fordi Isted-løven, som blev skabt som minde om slaget, den 10. september vender tilbage til sin oprindelige plads på Flensborg Gamle Kirkegård. Hans kongelige højhed Prins Joachim deltager ved indvielsesceremonien.