Mindretallet fejrer 100 år med danske årsmøder i Sydslesvig

Det danske mindretal markerer i denne weekend, at det er 100 år siden, at traditionen med at holde danske årsmøder i Sydslesvig begyndte.

For 100 år siden startede traditionen med at holde danske årsmøder i Sydslesvig.

Dengang, et år efter folkeafstemningen og grænsedragningen i 1920, var årsmøderne en fortsættelse af en tradition, der havde udviklet sig siden århundredskiftet, og som var en videreførelse af de store nationale folkefester på Skamlingsbanken i 1840´erne.

Plakat

Sidste år blev alle de danske årsmøder syd for grænsen aflyst på grund af corona - men i år, 100 år efter det første årsmøde i 1921, kan 100-årsjubilæet fejres med en lang række mindre arrangementer bredt ud over hele Sydslesvig - se hele programmet her

Mindretallets danske årsmøder har gennem de 100 år medvirket til at pleje forbindelsen til Danmark og til at demonstrere mindretallets tilhørsforhold til det danske fællesskab. Møderne er samtidig en demonstration af, at der fortsat er danske i landsdelen, og at man ikke agter at give slip på det danske ståsted.

Udenrigsminister og ministerpræsident deltager

I normale år uden corona samler årsmøderne over de tre dage omkring 20.000 deltagere.

Lørdag formiddag deltager udenrigsminister Jeppe Kofod, (S), og Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther, (CDU), i markeringen af 100-året for det første årsmøde. Det sker ved Flensborghus.

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, (S), taler lørdag aften ved den officielle jubilæumsfest I Flensborg sammen med Slesvig-Holstens landdagspræsident Klaus Schlie, (CDU), og Stephanie Lose, (V), formand for Danske Regioner og Region Syddanmark.

De danske årsmøder i Sydslesvig.