Oversigt

Mindretallet overvældet af egen succes - nu skal de høste de vigtige poster

De har allerede fået borgmesterposten i Store Vi og viceborgmesterposten i Garding, hvilket er to historiske begivenheder for det danske mindretals parti, SSW.

Partiet opnåede stor succes ved det seneste kommunalvalg i Slesvig-Holsten, hvor det fik fremgang i Flensborg og repræsentanter i 64 kommuner. 

Nu skal partiet forsøge at omdanne valgsejren til vigtige poster i de nordtyske kommuner. En af de fremtrædende overraskelser er, at man har fået borgmesterposten i Store Vi.

- Vi er blevet givet en tillid fra vælgerne, og det er nu vi skal gribe den chance og tage de poster på os, vi kan, siger Keno Jaspers, der torsdag officielt gøres til borgmester i kommunen med omkring 3.500 indbyggere. 

Partiet har blandt andet fået fremgang i kommunerne Sønder Løgum og Garding. Her er der indtil videre udpeget en SSW'er som viceborgmester i Garding.