Modstand mod Pia Kjærsgaards festtale syd for grænsen

Der plejer at være lagt op til fest, når det danske mindretal afholder årsmøder i Sydslesvig. Men i år - her en uge før møderne - truer en række angreb mod en af talerne med at ødelægge stemningen.

Flere markante ungdomspolitikere fra det danske mindretal opfordrer direkte til, at folk holder sig væk fra Pia Kjærsgaards festtale.

Der bliver altid inviteret repræsentanter fra Folketingets partier, men de unge i den sydslesvigske vælgerforening vil boykotte Dansk Folkepartis formand.

- For første gang i mange år år går jeg ikke med til årsmøde lørdag aften på Flensborghus, fordi Pia Kjærsgaard kommer.

- Og jeg opfordrer også mine vennne at blive væk. Jeg vil simpelthen ikke lægge ører til den politik, hun står for, forklarer Lukas Lausen, der er tidligere formand for ungdomsafdelingen i det danske mindretalsparti, SSW.

Ville være forbudt i Tyskland

Flere af de markante mindretalspolitikere i Sydslesvig er overbeviste om, at Dansk Folkeparti ville være blevet forbudt i Tyskland på grund af de, der blandt de unge kritikere bliver opfattet som højre-ekstremistiske holdninger.

Det er ikke først gang Pia Kjærsgård deltager i årsmøderne - og det er heller ikke første gang, hun er genstand for opmærksomhed.

I 2001 blev hun overfaldet på gågaden i Flensborg og søgte tilflugt i en guldsmedeforretning. I fem år holdt partilederen sig væk fra Sydslesvig, før hun i 2006 igen deltog i et dansk årsmøde.

Falder tilbage på arrangørerne

På lørdag er Pia Kjærsgaard så igen festtaler ved et af de store traditionelle årsmøder i Flensborg. I en kommentar til kritikken af hendes deltagelse siger hun søndag til TV SYD, at hun troede den slags var overstået.

- At man kan finde på den slags er helt hen i vejret. Jeg må henstille til arrangørerne, at de har styr på det. Det falder tilbage på dem, hvis der er nogen, der opfører sig dårligt til det her møde. Et årsmøde skal være en glædesfest, siger Pia Kjærsgaard.

Årsmøderne går i gang på fredag og er det årligt tilbagevendende højdepunkt i det danske mindretal, der markerer tilhørsforholdet mellem mindretal og det danske samfund.