Politikere vil gerne bevare tysk strålebehandling

Fra årsskiftet kan sønderjyske brystkræftpatienter ikke længere blive behandlet i Flensborg.

Hvert år kører mellem 160 og 180 sønderjyske brystkræftpatienter til Flensborg for at få strålebehandling. Men fremover må de køre to til fire gange længere til Vejle Sygehus for at blive behandlet, fordi Region Syddanmark har sparet det tyske tilbud væk i budgettet for 2017.

quote

 Det er især ærgerligt, fordi meget sårbare patienter skal ud at køre så langt, i stedet for at have behandlingen meget tæt på.

Jens Møller, (V), regionrådsmedlem

Dermed slutter 17 års dansk-tysk samarbejde om strålebehandlingen. Men TV SYD har talt med en række regionsrådsmedlemmer, som håber at genindføre muligheden igen fra 2018.

- Det er især ærgerligt, fordi meget sårbare patienter skal ud at køre så langt, i stedet for at have behandlingen meget tæt på. Og så er det trist, at vi mister et af symbolerne på det dansk-tyske samarbejde. Dengang vi lavede aftalen, sagde eksperterne, at det ikke kunne lade sig gøre. Men det har kørt fremragende, siger regionsrådsmedlem Jens Møller (V), som var med til at indføre samarbejdet som medlem af Sønderjyllands Amtsråd.

Gammel aftale

Det socialdemokratiske regionsrådsmedlem Peter Christensen ærgrer sig også.

- Kræftbehandlingen i Flensborg er efterhånden det eneste synlige resultat af vores samarbejde hen over grænsen, og jeg er ked af, at det forsvinder.  Derfor vil jeg arbejde for, at vi får det med igen i budgettet for 2018. Det er trods alt håndører, vi taler om i den store sammenhæng, cirka én million kroner, siger Peter Christensen.

Sønderjyllands Amt lavede allerede i 1999 en aftale om, at sønderjyske kræftpatienter kunne få strålebehandling på St. Franziskus-hospitalet i Flensborg. Det ville give Region Syddanmark en merpris på cirka 1,1 million kroner, hvis det tilbud skulle køre videre i 2017. Eller cirka 6000 kroner pr. patient.

- Løsningen kunne være, at vi ”byttede” patienter, så nordtyske patienter for eksempel fik røntgenundersøgelser på Tønder Sygehus. Men det er ikke blevet til noget, siger Jens Møller.

quote

Kræftbehandlingen i Flensborg er efterhånden det eneste synlige resultat af vores samarbejde hen over grænsen, og jeg er ked af, at det forsvinder.  Derfor vil jeg arbejde for, at vi får det med igen i budgettet for 2018.

Peter Christensen, (S) regionrådsmedlem

Langt fra Langeland

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) påpeger også, at man kunne have bevaret samarbejdet med tyskerne, hvis de tyske sygekasser ville sende patienter til behandling i Danmark.

- Fra Venstres side, hvilket også afspejler min personlige holdning, har vi hele tiden sagt, at vi havde ønsket os at bevare det. Men det måtte vi erkende ikke var muligt i en samlet aftale. Det står jeg selvfølgelig ved, selvom det ikke var det udfald, vi havde ønsket os, siger Stephanie Lose.

Flere regionsrådsmedlemmer peger på, at også andre patienter i Region Syddanmark har langt til behandling. Blandt andet må patienter fra Langeland ofte køre til Odense.

Vil ikke føde i Tyskland

Det dansk-tyske samarbejde halter også på andre områder. Tidligere har en redningshelikopter fra Nibøl i Tyskland ofte hjulpet patienter i Syddanmark, som havde brug for hurtig hjælp. Det sker sjældnere nu, hvor Region Syddanmark har fået sine egne akutlæge-helikoptere.

En dansk idé om et fælles sundhedskort, så man lettere kan gå til en praktiserende læge på den anden side af grænsen, er aldrig blevet til noget.

Ligesom kvinder i Tønder ikke har brugt muligheden for at føde i Nibøl i Nordtyskland. De vil hellere til Sønderborg eller Aabenraa, selv om der er længere at køre.