Et fejlramt dansk el-kabel var skyld i kæmpe strømsvigt i Flensborg og omegn onsdag morgen, oplyser Stadtwerke Flensburg. Flensborg bliver forsynet med strøm fra den danske el-forsyning.
Strømmen gik klokken 06.18 onsdag morgen og skyldtes en fejl på 150 kV–forbindelsen fra Ensted i Danmark til Flensborg, oplyser Energinet.
Strømmen var væk frem til klokken cirka 09. Bilister måtte køre gennem lyskryds uden lys og folk klare sig med lommelygter i mørket.
Ingen mennesker er kommet til skade ved følgerne af den manglende strøm.