Se billederne: Mand i livsfare efter jetski-ulykke

Leg på jetski endte i en alvorlig ulykke på Flensborg Fjord. Mand er fortsat i livsfare.

Ulykken skete onsdag eftermiddag ved Marina Sonwik, hvor to flensborgensere legede med deres jetski.

De kørte med høj fart i samme retning, men legen fik en brat slutning, da jetskiene ramte hinanden. Den ene mand blev kastet af jetskien og røg i vandet. Beredskabet, som var massivt til stede efter ulykken, fik reddet ham op, men han er stadig i livsfare.

- Han modtog førstehjælp derude og blev efterfølgende kørt på sygehuset. Men jeg ved ikke mere om, hvordan han har det, siger Wasserschutzpolizeis talsmand, Jens Albert, der heller ikke kender mandens alder, til Flensborg Avis.

Han ved dog, at manden er ældre end modparten på jetski, som er en 44-årig mand, der fik lettere kvæstelser.

- Han er meget chokeret, men kunne fortælle os, hvordan ulykken skete, siger Jens Albert til Flensborg Avis.

Klik på foto ovenfor for at se flere foto. Se video af fotograf Karsten Sörensen fra ulykken her nedenfor (Varighed: 1:00 min.):

Fra Twitter:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.