TV der bevæger dig

COVID-19

Slesvig-Holsten klar til at genåbne

Vil kontakte Danmark for at få grænsen åbnet.

Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther her sammen med Flensborgs overborgmester Simone Lange. Foto: Ritzau/Scanpix

Den 18. maj planlægger Slesvig-Holsten at genåbne store dele af samfundet herunder sommerhuse, campingpladser og hoteller, og delstaten vil tage direkte kontakt til Danmark og arbejde for, at grænsen åbnes.

Det skriver Flensborg Avis store bededag.

Forudsætningen er, at folk stadig overholder de gældende afstandskrav, og at smittetrykket holder sig under de gældende tyske krav på 50 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage.

Under kontrol

Torsdag morgen var smittetrykket i Flensborg 1 pr. 100.000, 0 pr. 100.000 i Slesvig-Flensborg Amt og 5 pr. 100.000 i hele Slesvig-Holsten.

Jeg finder det rigtigt og forsvarligt at gå videre med en genåbning af samfundet.

Daniel Günther (CSU), ministerpræsident, Slesvig-Holsten.

Ministerpræsident Daniel Günther (CSU) understreger, at man ikke skal glemme, at 119 mennesker er døde i Slesvig-Holsten af corona, men at smittetrykket, også kaldet infektionsraterne, nu er under kontrol.

- Derfor finder jeg det rigtigt og forsvarligt at gå videre med en genåbning af samfundet, siger han.

Læs også Usikkerheden er ikke til at leve med

Opdateret:

Åbningen i Slesvig-Holsten omfatter blandt andet servicefag, universiteter, læreanstalter, hoteller, campingpladser, sommerhuse, køreskoler, sportshaller, fitnesscentre, begivenheder med “siddende karakter” som teaterforestillinger med deltagelse af op til 50 personer.
Adgangsforbudet til øerne og halligerne ophæves. Det samme gør indrejse med turist- og fritidsformål fra andre tyske delstater.

Mest sete på tvsyd.dk