Studenterhuen trykker hårdere syd for grænsen

Elever fra det danske mindretal i Sydslesvig klarer sig bedre end elever på de gymnasiale uddannelser i Danmark.

quote

Vores elever er som udgangspunkt bedre rustet fagligt, når de begynder i gymnasiet. Optagelseskravene er hårdere, så de bogligt udfordrede elever forlader skolen efter niende års skolegang.

Jørgen Kühl, rektor og professor, A. P. Møller Skolen

Studenterhuen trykker hårdere om hovedet på de danske gymnasieelever syd end nord for grænsen. Gymnasieeleverne på de sydslesvigske skoler A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen havde sidste år et gennemsnit på 7,8, imens eksamensresultaterne for de danske studenter fra stx, hhx, htx, hf og hf-enkeltfag samt eux-forløb i 2017 var halvanden karakter lavere, nemlig 6,3 (tallene for 2018 er endnu ikke gjort op). 

- Vores elever er som udgangspunkt bedre rustet fagligt, når de begynder i gymnasiet. Optagelseskravene er hårdere, så de bogligt udfordrede elever forlader skolen efter niende års skolegang, siger rektor og professor Jørgen Kühl fra A. P. Møller Skolen.

Sværere at gennemføre
For at blive optaget i de danske gymnasier i Sydslesvig skal eleverne have gået 10 år i skole afsluttende med en obligatorisk realeksamen. Eksamen skal bestås med en karakter svarende til mindst 4 i alle fag på nær ét fag, hvor karakteren må være 02.

Det er i det hele taget ikke så nemt at være gymnasieelev i det danske mindretal. Det er nemlig også mere krævende at gennemføre uddannelsen blandt andet har alle elever fem A-niveaufag.

- Præstationspresset er højt. Eleverne skal allerede det første år bestå alle fag med 4 bortset fra ét, hvor de må få 02, for at kunne fortsætte på andet år i gymnasiet. Desuden skal 36 halvårskarakterer i 2. og 3. g medregnes i den samlede studentereksamen ud over de afsluttende skriftlige og mundtlige prøver. Det øger motivation igennem hele forløbet, siger Jørgen Kühl.

De danske gymnasier i Sydslesvig: