Supermarked evakueret efter bombetrussel

En bombetrussel mod supermarkedet Sky-Markt i Flensborg fik onsdag aften politiet til at evakuere supermarkedet og beboerne i området.

De cirka 20 ansatte i supermarkedet Sky-Markt og alle besøgende måtte forlade supermarkedet, og de tilstødende huse i Steinstrasse blev evakueret. 

Årsagen til alarmen var, ifølge politiets talskvinde Kristin Stielow, at en forbipasserende kvinde fortalte til politiet, at hun så en kvinde iført burka gå ind i supermarkedet med ordene "Sky, bombe". 

I øjeblikket venter ca. 30 beboere, nogle med børn, på at kunne vende tilbage til deres boliger.

På grund af det ca. 2.000 kvadratmeter store varehus er det en større opgave at gennemsøge supermarkedet. Klokken 21.30 var politiet og dets bombehunde således stadig i gang med at afsøge supermarkedet.

Der er blevet tilkaldt specialuddannede bombehunde fra andre politikredse for at løse opgaven så hurtigt som muligt.