Tog kørte ind i væltet træ

Fronten på et tog fra Nord-Ostsee-Bahn blev stærkt beskadiget, da toget søndag eftermiddag ramte et væltet træ på strækningen mellem Heide og Itzehoe. Ingen personer kom til skade ved sammenstødet.

Der var 21 passagerer i toget. De blev fragtet videre ved busser.

Hele den to-sporede stræking fra Hamborg og Westerland var spærret i to timer.

Tysk politi fortæller ikke, hvorfor træet var væltet. Toget ramte kronen på det væltede træ.