Oversigt

Tyske Sydbank-medarbejdere skal på dansk højskoleophold

Kalø Højskole, nord for Aarhus, får i disse dage besøg af tre tyske medarbejdere fra Sydbanks tyske filial. De er på højskoleophold for at lære dansk.

Ifølge chefen for Sydbank Tyskland er idéen at styrke det danske sprog og kulturen. Indtil videre har Sydbank Tyskland sendt en tredjedel af medarbejderne på dansk højskole for at lære dansk. 

Sydbank-chefen peger på, at den danske tilgang netop er en af årsagerne til, at banken har gjort det godt på det tyske marked på det seneste.

- I Sydbank Tyskland er det lykkedes at generere en indtjening, der blev en del højere end det, vi havde budgetteret med på den her side af grænsen, fortæller Kim Møller Nielsen.