Tyv kræves udleveret fra Tyskland

Dansk politi har bedt om at få en 23-årig litauer udleveret til Danmark. Han er fængslet i Tyskland. Søndag morgen blev hans standset af tysk politi i en Mercedes Vito med en anhænger, der var fyldt med haveredskaber.

Maskinerne stammer fra indbrud på et havecenter i Danmark, og traileren var også stjålet og forsynet med falske nummerplader fra Litauen.

Samlingen omfattede buskryddere, kædesave, hækkeklippere, en generator og en plænetraktor med tilbehør, oplyser tysk politi.

Litaueren havde ikke gyldigt kørekort.

De tyske myndigheder behandler nu udleveringssagen.