Virus fra tyske vildsvin kan true Danmark

I Slesvig-Holsten er der fundet en alvorlig virusinfektion i et vildsvin. Der er fare for, at den breder sig til Danmark, men et vildthegn på tværs af grænsen kunne være løsningen, skriver Flensborg Avis.

Direktøren for Danske Svineproducenter, Hans Aarestrup, hørte mandag om fundet af et vildsvin i Slesvig-Holsten, der var inficeret med Aujeszkys sygdom - en herpesvirusinfektion i centralnervesystemet.

Frygten for, at sygdommen breder sig til Danmark, er åbenlys, da der år efter år er tyske vildsvin, der passerer den dansk-tyske grænse, og det vil få vidtrækkende økonomiske konsekvenser, hvis den spreder sig til svineproduktionen.

- Indtil videre er sygdommen heldigvis kun blevet konstateret i vildsvinebestanden i Tyskland, men det er en reminder om, at man skal være ekstra på vagt og enormt omhyggelig, siger Hans Aarestrup til Flensborg Avis.

For direktøren for Danske Svineproducenter er sygdommen så alvorlig, at han er parat til at tage drastiske midler i brug, for at den ikke breder sig til Dan

Hegn langs grænsen

- Et vildthegn på tværs af grænsen kunne være en løsning. Det ville være en billig forsikring, selv om nogle nok ville sige, at det ville forhindre andre dyr i at passere den dansk-tyske grænse, siger Hans Aarestrup.

På Videncenter for Svineproduktion, der hører under Landbrug & Fødevarer, er man også opmærksom på sygdommen, og her erkender man da også, at der en lurende fare for, at den kan brede sig til Danmark.

- Men der er stadig tvivl om, hvor mange tyske vildsvin der i det hele taget kommer til Danmark, men truslen er der. Dog vurderer jeg den ikke til at være stor, siger Bent Nielsen, der er afdelingschef i Videncenter for Svineproduktion.

Tyskland har i omkring 15 år overvåget Aujeszkys sygdom hos vildsvin, og fundet i sidste uge har givet anledning til stor opmærksomhed syd for grænsen. I Danmark har der ikke været Aujeszkys sygdom siden 1991, skriver Flensborg Avis.

 

Fakta og sygdommen:

Aujeszkys sygdom er en herpesvirusinfektion. Svin er hovedvært,
hvilket vil sige at kun svin kan bringe smitten videre til andre dyr, såsom
kvæg, små drøvtyggere, hjorte, hund, kat, ræv, mink og gnavere. Disse
dyr er alle blindgydeværter, dvs. de kan ikke viderebringe smitten til nye
dyr.

Sygdommen præges af nervøse forstyrrelser pga. hjernebetændelse.

Hos smågrise, der er under fire uger gamle, forløber sygdommen som en
akut hjernebetændelse. Grisene blive nedstemte og inaktive. De patter
ikke, har stive bevægelser med usikker gang og muskelsitren. De mister
orienteringsevnen måske pga. nedsat lugtesang eller blindhed, som
hyppigt ses.

Og som noget meget karakteristisk er de helt stumme, også ved
håndtering. Der ses desuden en bronzeagtig misfarvning af huden over
hele kroppen. Der er stærkt besværet vejrtrækning, hvor grisen sidder på
halen og ånder gennem åben mund og det er almindeligt at se hikke. Der
ses kramper og til slut dør grisen. Dødeligheden hos smågrise er nær
100 procent.

Hos grise, der er over fire uger gamle, er modstandskraften større.
Dyrene får feber, lilla misfarvning af huden, ophørt ædelyst og
ukontrollerede bevægelser, med lammelser i bagparten eller blot et
enkelt ben. Dødeligheden hos den gruppe ligger på 10 til 20 procent.

Kilde: Fødevarestyrelsen.