Mød Tina - mor til Nicolai

Tina Nicolaisen fra Sønderborg er alenemor til 14-årige Nicolai og 16-årige Naja.

Til daglig er Tina pædagogisk assistent i en børnehave i Nordborg. Tinas helt store passion er motion, og hun både løber og cykler flere gange hver uge for at holde sig i form. Tina er faktisk ved at træne op til en duathlon og en triathlon. 

Tina har et stort konkurrencegen, og det er blandt andet kommet til udtryk, da hun deltog i en pælesidningskonkurrence, hvor hun tog førstepladsen efter 72 timer på en pæl. Hun har ingen erfaring med computerspil udover, at hun har prøvet spillene FIFA og Hitman på Playstation. 

Under træningen i Tæv Din Teenager spiller Tina 2-3 timer om dagen, og hun kommer bl.a. til at spille med andre unge, som synes, at de "gamle" gamere er seje. Det fortæller Tina på Facebook, hvor hun bl.a. skriver: 

- Men det der røre mig er, at de mange gange bliver ved med at snakke om hvor mega seje de synes vi er. Og at de ville ønske vi var deres mødre!!

Du kan læse hele Tinas opslag fra Facebook her: 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Tina og sønnen Nicolai.
Tina og sønnen Nicolai.