41-årig mand fængslet og udvist for tyveri af en værdi på 1,4 millioner kroner

Den 41-årige litauiske mand endte med at blive fældet af GPS, hvilket har ført til, at han nu er blevet udvist af Danmark, når han har afsonet en fængselsdom.

En 41-årige litauisk mand blev onsdag idømt ét år og ni måneders fængsel ved retten i Sønderborg. Derudover blev manden også udvist af Danmark for bestandigt.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Årsagen til udvisningen og fængselsdommen skyldes, at manden natten til den 1. juni 2021 stjal to teleskoplæssere til en værdi af cirka 1,4 millioner kroner fra en maskinforretning i Brøns.

Den litauisk mand nåede dog ikke så langt med tyvekosterne, da begge maskiner var udstyret med GPS.

Derfor kunne ejerne se, at den ene læsser befandt sig på en rasteplads i Tyskland. Kort tid efter var manden i tysk politis varetægt, ligesom politiet også fandt begge læssere på rastepladsen.