Da klokken slog 12 var begejstringen særlig stor hos Henrik Larsen, der er rektor på Erhvervsakademi Sydvest. For mens de hvert år er spændte på at se antallet af ansøgninger, var der i år noget ekstra på spil med en helt ny uddannelse.
Tidligere i år besluttede regeringen og en række partier i Folketinget nemlig, at udvalgte uddannelser skulle flyttes fra de større byer og ud til mindre byer i provinsen - og herunder til Tønder, hvor Erhvervsakademi Sydvest fra september kan byde nye studerende velkommen på uddannelsen til datamatiker.
Allerede inden ansøgningsfristen tirsdag kunne de på erhvervsakademiet afsløre, at 12 elever havde ønsket uddannelsen som datamatiker i Tønder som førsteprioritet.
Datamatiker
Uddannelsen til datamatiker er en 2,5 års videregående uddannelse, som er opdelt i obligatoriske fag, valgfag, praktik og en afsluttende eksamensopgave.
En uddannet datamatiker har ifølge EASV en bred viden inden for systemudvikling og systemkonstruktion og arbejder typisk med udvikling, implementering og drift af it-systemer i virksomheder.
Datamatikeruddannelsen kvalificerer de studerende til en bred vifte af stillinger i IT-firmaer og andre firmaers IT-afdelinger, hvor de fx arbejder som IT-konsulenter, softwareudviklere eller programmører.
- Da vi fik at vide, at vi skulle starte uddannelsen i Tønder, var det lidt som at få en julegave. Vi vidste ikke, om vi ville få sokker eller det, som vi havde ønsket os, men med det her antal ansøgere er det jo fantastisk, siger Henrik Larsen og tilføjer, at minimum for at kunne starte uddannelsen var 10 ansøgere, mens loftet var 18.
Tønder afgørende
To af de tolv ansøgere siger samstemmende, at placeringen i Tønder har været afgørende for dem.
Magnus Andersen, 20 år, har søgt ind på uddannelsen som datamatiker, fordi han godt kunne tænke sig at arbejde med programmering
- For mig personligt betyder det rigtig meget, at uddannelsen ligger i Tønder. Jeg sparer en masse transporttid hver eneste dag, og på samme tid kan jeg blive der, hvor jeg bor, i stedet for at skulle flytte væk fra byen, siger han.
Maria Ruben Fries Hansen er 48 år og uddannet pædagog. Hun trænger til at prøve noget nyt og har derfor søgt ind på datamatikeruddannelsen. For hende var det også meget vigtigt, at den kom til Tønder.
- Jeg læste i avisen, at den kom til Tønder og tænkte bare, at det skal jeg. Det var altafgørende, at den lå i Tønder. Hvis jeg havde skullet køre længere væk for at læse, så havde jeg måttet finde på noget andet, siger hun.
Måtte lukke efter fire år
De 12 ansøgere kan se frem til en 2,5-årige uddannelse, hvor de skal beskæftige sig med emner som blandt andre programmering, systemudvikling og it-sikkerhed, og så kan de glæde sig over et fag, hvor arbejdsløsheden er tæt på nul.
- Der er en særlig pionerånd ved at starte en ny uddannelse. Særligt fordi det nok ikke er sket i 30 år i Tønder, siger Henrik Larsen, der sammen med et hold af undervisere glæder sig til at tage imod de nye studerende.
Dagens succes udspillede sig nærmest identisk for fire år siden i Hedensted. Her fik Erhvervsakademi Dania også som del af en udflytningsplan tilskud fra Undervisningsministeriet til at etablere en uddannelse i automations-teknologi.
Ansøgningstallet var mere eller mindre stabilt med seks til otte studerende, men for at kunne retfærdiggøre at have uddannelsen skulle antallet dog op på det dobbelte, fortæller campuschef hos Erhvervsakademi Dania i Horsens, Annette Westergaard Poulsen, og derfor har skolen valgt at lukke uddannelsen i år.
De nye uddannelser
Regeringen blev sammen med Venstre, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne i marts enige om, hvordan udflytningsaftalen fra juni 2021 i praksis skal implementeres frem mod 2030.
I aftalen fremgår det, at uddannelsesinstitutionerne i de fire store byer skal reducere optaget med 6,4 procent frem mod 2030. Omkring 2.400 af pladserne udflyttes, mens cirka 1.950 af pladserne nedskaleres.
Der skal i første omgang etableres 41 nye uddannelsesudbud uden for de fire store byer, som alle modtager ekstraordinære etableringsmidler.
I TV SYDs område drejer det sig om maskiningeniør (UCL) i Fredericia, socialrådgiver (VIA) i Horsens, maskinmester (FMS) i Sønderborg, ergoterapeut (UCSYD) i Haderslev, jura (SDU) i Esbjerg og datamatiker (EASV) i Tønder.
- Det er mit indtryk, at det generelt på landsplan er svært for de tekniske uddannelser at få store optag. Så der er tale om en tendens i vores samfund og ikke noget unikt, vi har misset her i Hedensted, siger campuslederen og tilføjer, at antallet af studerende på skolens automationsuddannelse i Randers lige nu er 10-15 studerende per årgang, hvilket også er færre end tidligere.
Det er brandærgerligt, for vi har virksomheder, der efterspørger de studerendes kompetencer, og ofte kan de studerende gå direkte ud i job efterfølgende
- Det er brandærgerligt, for vi har virksomheder, der efterspørger de studerendes kompetencer, og ofte kan de studerende gå direkte ud i job efterfølgende, fortæller hun.
Et bud på løsningen
Placeringen af uddannelsen i 2018 blev netop valgt, fordi Hedensted har mange virksomheder indenfor robotteknologi og dermed god basis for at tage studerende ind.
Derfor har tæt dialog med virksomhederne i kommunen været særlig vigtig, og Annette Westergaard Poulsen ser på bagkant et potentiale for, hvordan kontakten kunne være udnyttet endnu bedre.
- Virksomhederne har medarbejdere, der med fordel kan blive opkvalificeret på en måde, hvor de modtager uddannelse og stadig er tilknyttet virksomhederne, forklarer hun og uddyber, at det ikke har været muligt at udnytte et sådant potentiale i Hedensted, fordi virksomhederne har haft travlt og derfor tænkt mere på drift frem for opkvalificering af medarbejdere.
- Havde de seneste år været en mere stille tid, havde virksomhederne måske været mere åbne for at sende medarbejdere på uddannelse, vurderer hun og anbefaler derfor de nye uddannelser som for eksempel i Tønder at se samarbejde med de lokale virksomheder som en vigtig mulighed.
