Oversigt

Fåreavler redder får fra at sidde fast med en fiks idé

Hvert forår vælter får om på ryggen uden at kunne komme op igen på Hans Jensens fåreavl i Agerskov. I sidste ende kan den manøvre ende med at koste fåret livet, men i år har fåreavleren prøvet noget nyt.

I stedet for først at trimme fårene i sidst i foråret, har Hans Jensen valgt at trimme fårene allerede i august. På den måde sparer fårene et par kilo, uden at de kommer til at fryse over vinteren, forklarer Hans Jensen, der er næstformand i Sønderjysk Fåreavl. 

Et godt får er i foråret gerne en meter bred, da det har meget uld og ofte er drægtig. Kommer det rundt på ryggen i en lille fordybning i marken, kan det derfor ikke komme op igen. Sidste år mistede otte af Hans Jensens 850 får livet, da de ikke kunne komme op igen, mens der i år ikke er gået et eneste får til.