Her er hovedpunkterne i regeringens forslag til udligning af kommunernes økonomi

Regeringen vil indføre en fælles udligning for alle landets kommuner.

Den socialdemokratiske regering præsenterede torsdag formiddag sit udspil til en udligningsreform. 

Ifølge udspillet flyttes 1,4 milliarder kroner fra især velstillede kommuner i Nordsjælland og hovedstaden til provins- og yderkommuner.

30 yderkommuner bliver samlet tilført 950 millioner kroner. Det er kommuner som Lolland, Langeland, Guldborgsund, Vesthimmerland, Frederikshavn - og Tønder.

Andre 24 kommuner får i alt tilført 250 millioner kroner ekstra. Ifølge udspillet kommer 58 kommuner til at få en økonomisk gevinst med udligningsreformen, mens 34 kommuner vil skulle afgive mere.

Regeringen vil give de kommuner, som skal bidrage mere, lov til at sætte skatten op.

Hovedpunkter i regeringens udligningsreform

  • Én fælles landsudligning. Hovedstadsudligning og provinsudligning afskaffes
  • Nyt hovedstadstilskud målrettet udsatte hovedstadskommuner
  • Én milliard kroner målrettet udsatte yderkommuner
  • Et knæk i selskabsskatteudligningen
  • Øget refusion i dyre socialsager
  • Forslag, der giver luft i budgettet til ekstra velfærd
  • Reform af styreformen i København, Aarhus, Odense og Aalborg
  • Forslag, der skaber en mere retfærdigt udligning
  • Loft over rabat til de mest velhavende kommuner i overudligningsordning
  • Flere penge til kommuner med mange svage ældre
  • Større vægt på sociale udgiftsbehov
  • Boligkriterier skal følge med udviklingen
  • Au pairs skal ikke udløse tilskud
  • Kommuner, som skal bidrage mere, kan vælge at sætte skatten op
  • Rimelig overgang til nyt system
  • Forslag, der løser bundne opgaver
  • Kriterie for faldende indbyggertal stabiliseres
  • Beskæftigelsestilskuddet omlægges til generel udligning
  • Justering af udlændingeudligningen
  • Datagrundlaget gøres mere robust med reformen
  • Bagudrettet kompensation for skævhed i udligningen