Landbrugsjord skal gøres vild i marsken

Foto: Frank Bisgaard Winther
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere kommuner vil hoppe med på vognen og gøre ligesom Tønder Kommune.

I Tønder Kommune vil de lave almindelig landbrugsjord om til multifunktionel jord ved Margrethe Kog i Tøndermarsken.

- Helt overordnet er der to formål. Det ene er nye, gode levesteder for de fugle, der lever herude i området, og så går det ud på at parkere noget vand fra Vidåen, når der er rigtig højvande i den. Så vil vi gerne kunne aflaste den ved at putte noget vand i et stort område herinde, siger Jørgen Nicolaisen, der er miljømedarbejder i Tønder Kommune. 

68 millioner kroner har kommunen fået til projektet af EU til at skabe multifunktionel jord, og noget tyder på, at de ikke er de eneste, der har tænkt sig at søge midler til dét formål. 

Landbrugsstyrelsen har nemlig modtaget fem nye ansøgninger, hvor kommuner beder om at få hjælp til at skifte landbrugsjord ud til vild natur. Heriblandt er både Esbjerg og Horsens Kommuner. 

Hvad er multifunktionel jordfordeling?

I multifunktionelle projekter sammentænkes landbrugsproduktion med bl.a. biodiversitet, drivhusgasreduktion, klimatilpasning, rent vandmiljø, friluftsliv samt landdistriktsudvikling. Multifunktionel jordfordeling er et redskab, hvor man gennem køb og salg af jorder kan muliggøre multifunktionelle projekter.

I den multifunktionelle jordfordeling tages et eller flere tidligere landbrugsarealer ud af drift for bl.a. at give plads til naturen, forbedre miljøets tilstand og give borgerne adgang til flere oplevelser i det åbne land. Jordfordelingen er et puslespil mellem områdets lodsejere, hvor deltagerne køber og sælger jord med hinanden samtidigt. Resultatet bliver, at lodsejerne, der lader jord gå ud af drift, får tilbudt landbrugsjord i erstatning, og for alle deltagende lodsejere er målet at samle deres marker i større blokke eller på placeringer, så det giver god mening for deres bedrift. 

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Forhandling med lodsejere

I 2019 afsatte Folketinget 150 millioner kroner til multifunktionel jord som en del af den såkaldte tørkepakke. Her er der så mulighed for kommunerne at søge om hjælp til jordbytningen. 

Bliver et projekt godkendt, så hjælper Landbrugsstyrelsen med at forhandle med landmænd i lokalområdet om at tage deres landbrugsjord - og udlægge den til natur. I stedet får landmændene enten jord et andet sted, eller de sælger den jord, der er tale om.

- Der er nogle landmænd inde i området i dag, som bruger jorden i deres drift, og de skal jo også have deres drift fremadrettet, så de har brug for noget erstatningsjord. Der er jordfordelingen et vigtigt værktøj, så man kan finde den jord udenfor projektområdet, fortæller Simon Fly-Petersen, der er miljømedarbejder i Tønder Kommune.

Foto: Frank Bisgaard Winther

Patienterstatningen har afsluttet alle sager om benamputation

Som følge af undersøgelsen om amputationer i Region Midtjylland gik også Region Sjælland og Region Syddanmark i gang med at undersøge amputationssager. (Arkivfoto). Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Ifølge Patienterstatningen kunne flere dødsfald være undgået, hvis patienter havde fået rettidig behandling.

Patienterstatningen har afgjort samtlige erstatningssager om benamputerede patienter i Region Midtjylland.

Det oplyser direktør i Patienterstatningen Karen Inger Bast til DR lørdag.

Patienterstatningen konkluderer, at flere dødsfald kunne være undgået, hvis patienterne havde fået rettidig karkirurgisk behandling.

- Det er selvfølgelig helt forfærdeligt. Og i de sager har de pårørende fået erstatningen. Det må være hårdt for dem at vide, at det her dødsfald kunne være undgået, siger Karen Inger Bast til DR.

Sagen med amputationer, der muligvis kunne have været undgået, rullede i Region Midtjylland i 2022.

En undersøgelse viste, at en række amputationspatienter i regionen muligvis kunne have undgået amputation, hvis de havde fået den rette karkirurgiske behandling i tide.

De pågældende patienter blev derefter vejledt i at søge erstatning.

For sen behandling kostede liv

Ifølge DR konkluderer Patienterstatningen, at fem patienter døde af for sen behandling i Region Midtjylland.

Region Midtjylland er ved at gennemgå de 65 sager om fejlagtig benamputation, hvor Patienterstatningen har givet medhold til patienter.

Desuden har regionen investeret omkring 20 millioner kroner i at forbedre karkirurgien, skriver DR.

Som følge af undersøgelsen i Region Midtjylland gik også Region Sjælland og Region Syddanmark i gang med at undersøge amputationssager.

Også her blevet der fundet patienter, der kunne have undgået amputationer, hvis de havde fået den rette karkirurgiske behandling i tide. Patienterne blev vejledt i at søge erstatning.

En sammenligning på tværs af regionerne, der udkom i sommeren 2022, viste, at Region Sjælland var den region, som havde haft flest amputationer per 100.000 indbyggere.

Oxen-forfatter hædret med fornem titel

Jens Henrik Jensen modtog ligeledes prisen for årets bedste krimi ved krimimessen på Fængslet i Horsens i 2023. Foto: Nicolai Grauholm, TV SYD
Udgivet

Prisen som Årets Forfatter 2024 er gået til forfatter Jens Henrik Jensen fra Søvind ved Horsens ved dette års Bogforum.

Krimiforfatter Jens Henrik Jensen fra Horsens, der står bag den succesfulde bogserie om krigsveteranen Jens Oxen, er ved dette års udgave af Bogforum, som løber af stablen denne weekend i Hovedstaden, blevet kåret som Årets Forfatter 2024.

- Det er jeg superglad for. Sådan nogle priser er i høj grad en anerkendelse og et skulderklap fra læserne, som følger med og interesserer sig for mine bøger, siger Jens Henrik Jensen.

Det er netboghandlen plusbog.dk, der står bag kåringen.

Når forfatteren selv skal komme med et gæt på, hvad der har gjort Oxen-serien så populær, så er det hovedkarakteren, han peger på.

- Det er ikke nok i en krimiserie, at handlingen er spændende, der er nødt til at være noget mere, der bæres igennem, og der tror jeg, at jeg har ramt noget med min hovedperson. Hans væsen og det, han har været igennem som krigsveteran, er noget andet, end man typisk møder i en spændingsroman, forklarer Jens Henrik Jensen.

Læs indstillingen her:

Med OXEN-serien har Jens Henrik Jensen formået at skabe et enormt spændende krimiunivers. Jens Henrik Jensen har et fast publikum, og efter at første bog i serien nu også er blevet sendt på Netflix som serie, er flere læsere og seere kommet til. Bøgerne er meget velskrevne, spændingsfyldte og med masser af drama. Jensen er god til at lave plottwists, så man ikke kan lure som læser, hvem der holder med hvem, hvem arbejder sammen, og hvem kan stole på hinanden.

Jens Henrik Jensen var i afstemningen oppe imod de anerkendte kolleger: Katrine Engberg, Elsebeth Egholm, Thomas Korsgaard og Jakob Martin Strid.

På trods af det stærke felt af konkurrenter, blev det en overbevisende sejr til forfatteren fra Søvind ved Horsens, som løb med hele 47,6% af alle stemmer.

- Det er virkelig imponerende at se, at det blev så sikker en vinder. Det havde vi ikke forudset. Vi synes igen i år, at feltet er virkelig godt og skarpt. Det er altid meget svært at udpege bare tre forfattere, fordi vi har så mange dygtige i Danmark, og i år har vi derfor valgt fem nominerede, som læserne har kunnet stemme på, udtaler Helene Kristensen fra Plusbog.dk på deres hjemmeside.

Pilgrim er det seneste bind i serien om Niels Oxen. En serie, der er udkommet i 14 lande. Foto: Nicolai Grauholm, TV SYD

Med til historien hører, at universet omkring krigsveteranen Niels Oxen den seneste tid er blevet udvidet til tv og streaming, og det mener forfatteren også spiller ind på resultatet af afstemningen.

- Jeg tror, at fordi første sæson af tv-serien kørte sidste år, er der nogle nye læsere, der har kastet sig over mine bøger, og måske også nogle, der slet ikke kendte til bøgerne, inden tv-serien udkom, siger Jens Henrik Jensen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.