Modstandere: Landvindmøller er gammeldags

Investorer og politikere, der ønsker at opsætte landvindmøller, møder stadig større modstand. På trods af ofte givtige økonomiske konsekvenser for lokalområdet. Torsdag aften hektisk politisk debat i Tønder byråd.

De skal stå lige derovre og rage op som paddehatte, siger Kjeld Freudendahl. Han og 111 andre borgere i Rejsby har skrevet under på et læserbrev. Her siger de tydeligt nej tak til planerne om at etablere 18 vindmøller i området. Deriblandt vindmøller på 180 meter. 

- Vi kommer til at se dem, høre dem og mærke dem konstant. De bliver en pestilens, hvis de kommer, siger han. 

Bannerne bliver nu luftet - igen. For det er ikke første gang, investorer vil placere et vindmølleprojekt nær Rejsby.  (Foto: Heidi Clemmensen)
Bannerne bliver nu luftet - igen. For det er ikke første gang, investorer vil placere et vindmølleprojekt nær Rejsby. (Foto: Heidi Clemmensen)
Foto: Heidi Clemmensen, TV SYD
quote

Det allervigtigste i den her sag er, at man spørger lokalsamfundet.

Martin Iversen, borgmesterkandidat for Venstre

Frem med bannerne - igen 

Det er bestemt ikke første gang han og andre kritikere af vindmølleplanerne må hive de store bannere med teksten "Nej tak til vindmøllerne" frem. Byrådet har ellers tidligere sagt nej til planerne, men nu er planerne dukket op igen. 

Torsdag aften kl. 19.00 samles byrådet i Tønder for at diskutere netop vindmøller. Politikerne var blevet enige om - inklusiv Venstre - hvilke retningslinjer, der skal gælde, hvis investorer ville opsætte vindmøller i kommunen. Otte projekter blev fundet værdige. To af dem med møller på 180 meter eller mere. 

Martin Iversen, Venstre, stiller nu krav om, at vindmøllerne højst må være 150 meter. (Foto: Jakob Schjødt-Pedersen)
Martin Iversen, Venstre, stiller nu krav om, at vindmøllerne højst må være 150 meter. (Foto: Jakob Schjødt-Pedersen)

Venstre strammer 

Men så meldte Venstre sig på banen med stramninger af retningslinjerne. Nemlig en maksimal højde på 150 meter og en meget klar accept i lokalområdet for den aktuelle vindmølleplan. 

- Vi vil gerne debattere kravene, så investorerne får en mulighed for at evaluere deres vindmølleplaner i Tønder Kommune, siger Venstres borgmesterkandidat Martin Iversen. 

Han peger dog på, at det allervigtigste i sagen om vindmøller er, at man spørger lokalsamfundet, når et vindmølleprojekt måske skal etableres.  

Henrik Frandsen, borgmester, Tønderlisten, ser gerne vindmøller, der er 180 meter høje eller mere. For de producerer meget mere strøm - og flere penge. (Foto: Jakob Schjødt-Pedersen)
Henrik Frandsen, borgmester, Tønderlisten, ser gerne vindmøller, der er 180 meter høje eller mere. For de producerer meget mere strøm - og flere penge. (Foto: Jakob Schjødt-Pedersen)

Meget mere effektiv 

Den udmelding forstår borgmester Henrik Frandsen - tidligere Venstre nu Tønder-listen -  ikke. Han går ind for, at det ikke nødvendigvis bliver sat et maksimalt højdekrav. 

- Jeg tror det er ligegyldigt for folk, om der bliver tale om 150 eller 180 meter. Det er mere et spørgsmål, om de vil have vindmøller eller ikke. Hvis en vindmølle i stedet for 150 meter bliver 30 meter højere, vil den kunne producere meget meget mere strøm til glæde for både investorer og lokalområdet, der får millioner af kroner for at huse vindmøllerne, siger han. 

Vindmøllepenge til de lokale 

Henrik Frandsen peger på den gavn landsbyen Sæd har haft af seks vindmøller i nærheden. Projektet genererer hvert år penge til lokalområdet. Penge, der er blevet brugt til at udvikle landsbyen.  

Et medlem fra protestgruppen bøjer nakken for at se op på en af de nuværende vindmøller i Tjæreborg Enge.
Et medlem fra protestgruppen bøjer nakken for at se op på en af de nuværende vindmøller i Tjæreborg Enge.

I Rejsby ved Skærbæk sidder tre fra protestgruppen og håber, at de har samme held med deres protester, som de havde i Tjæreborg ved Esbjerg. Her ønskede Vattenfall at få tilladelse til at opsætte fire nye 180 meter høje vindmøller som erstatning for de 100 meter høje vindmøller, der står der nu. Men borgerne i byen fik overbevist politikerne om, at vindmøllerne ville få så voldsomme konsekvenser for landsbyen, at politikerne måtte sige nej tak til Vattenfalls ønske.    

Mads Sørensen, Venstre: Teknologien er måske ved at løbe fra landvindmøller.
Mads Sørensen, Venstre: Teknologien er måske ved at løbe fra landvindmøller.
Foto: Pressefoto Varde Kommune

Energi-ø erstatter vindmøller

I Varde vil Venstre nu have debatteret, om man overhovedet vil have flere landvindmøller op i kommunen. 

- Teknologien indenfor energiområdet går så stærk, at vi snart kan blive overhalet af andre tiltag som den energi-ø, som skal etableres i Nordsøen og vil kunne give strøm til hele Danmark. Andre tiltag er solcelleanlæg, brint og power to-X, siger Mads Sørensen, Venstres borgmesterkandidat.          

Thorkild Bork Hansen fra protestgruppen i Rejsby er enig: 

- Man må se i øjnene, at den tid er forbi, hvor det stadig er klogt at sætte vindmøller op på land.