Oversigt

Lokale forsøger at redde gammel kro

Generalforsamling tirsdag aften er startskuddet for de lokale beboere, der vil købe Højkro nær Højer for at sætte den i stand for millioner af kroner. Kroen, der er fra 16-1700-tallet, har de seneste mange år stået hen og blevet forfalden. Men det vil lokale kræfter ændre på.

- Vi vil gerne bevare kroen som vores kulturarv og få den til at blomstre i vores lokalsamfund herude i udkantsdanmark, hvor vi godt kan bruge flere arbejdspladser, siger Simon Peter Christiansen, der er initiativtager til en forening, der har stiftende generalforsamling tirsdag aften.