Mand klemt ihjel mellem traktor og træ i skov

Under arbejde i en skov ved Løgumkloster er en mand afgået ved døden. Manden blev klemt mellem et træ og en traktor.

En 61-årig mand er søndag afgået ved døden, efter han blev klemt mellem et træ og en traktor.

Ulykken er sket i Tornskov ved Løgumkloster, hvor manden var i gang med skovarbejde.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Til Ritzau oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Karsten Høy, at ulykken formentlig skete fredag, men først søndag eftermiddag fik politiet anmeldelse om sagen.

Klik og se mere på localeyes.dk.

Politiet, en bilinspektør og Arbejdstilsynet arbejder lige nu på stedet for at fastslå, hvordan ulykken er sket.

De pårørende er underrettet.