Siden 1993 har Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet testet sirenerne landet over den første onsdag i maj måned.
Jeg var bange for at høre sirenerne igen
Lyden af luftsirener er for danskerne en ting, der sjældent opstår. Ofte kun én gang om året.
Men for mange ukrainere har lyden af sirener været hverdag længe.
En, som har oplevet sirenerne tæt på, er 17-årige Maryna Marus. Hun kommer fra den ukrainske by Novhorod-Siverskyi, som ligger tæt på den russiske grænse, og har de seneste uger boet på asylcentrene i Sandholm og Skærbæk.
- Jeg var bange for høre sirenerne igen. Da vi var i Sandholm, var der ild og røg. Vi vågnede om natten og troede, at krigen var her igen, fortæller hun.
Derfor var opgaven med at forberede de ukrainske flygtninge på sirenerne i Danmark vigtig.
- Det er jo ikke mange dage siden, at de sad i Ukraine, og luftalarmerne lød, hvor det var alvor. Så det er nødvendigt at forberede dem på, at nu lyder de i Danmark, men der er stadigvæk sikkert her, fortæller Niels Bøgskov Frederiksen, der er driftschef i AsylSyd.
Skræmt og bange
Maryna Marus boede omkring 40 kilometer fra det område, hvor de russiske styrker kom ind i Ukraine, og hun husker tydeligt dagen, hvor krigen startede.
- Jeg kan huske den torsdag. Den første dag af krigen. Vores mor skreg og sagde: "Piger, pak sammen. Vi skal væk", fordi vi hørte en masse mærkelig larm, der lød som bomber, fortæller hun.
Hun hørte også sirenerne.
- De lød hver eneste dag og selv om natten nogle gange, siger hun.
- Min far ringede og fortalte, at i dag og de foregående dage har sirenerne lydt uafbrudt, hver eneste dag, siger hun.
Forberedelse til sirener
Niels Bøgskov Frederiksen fortæller, at de havde lagt udskrifter på bordene om, at man tester sirenerne onsdag, og hvorfor man gør det.
- Det er oversat til ukrainsk, så alle var forberedte på det. Derudover har personalet ved modtagelsen af nye beboere og nuværende beboere haft samtaler, hvor de har orienteret om, at det kommer til at ske, fortæller han.
Driftschefen fortæller også, at de plejer at informere deres beboere om sirenerne, men at denne gang har været speciel grundet krigen i Ukraine. For 17-årige Maryna Marus var onsdag en dag, som hun var meget bange for.
Vores mor skreg og sagde: "Piger, pak sammen. Vi skal væk"
- Vi reagerer fysisk på det, når vi hører sirener, fordi vi ved, at så har vi travlt. Vi ved, at vi kun havde kort tid, så vi nåede ikke at tænke. Vi havde kun 5-10 minutter til at tage vores ting og gå ned i kælderen, siger hun.
Driftschefen for asylcenteret var nervøs for sirenernes påvirkning på de ukrainske flygtninge, men onsdag, da sirenerne i Danmark skulle testet, var en rolig dag for 17-årige Maryna Marus.
Hun hørte dem nemlig ikke.
Derfor var det også en driftschef, der onsdag formiddag åndede lettet op.
- Jeg er lettet over, at vi kan sidde herinde uden at høre sirenerne - selvom det måske ikke er så godt, hvis der sker noget en dag. Der sad også nogle børn og vokse udenfor, som ikke reagerede på dem, fortæller han.