Oversigt

Onsdag er der stormøde om kæmpevindmøller

Fra 16.30 til 18.30 er der borgermøde på Skærbækcentret om store havvindmøller på 450 meters højde.

Folketinget har sat gang i en screeningsproces for at undersøge mulighederne for at etablere et tredje, måske flere, testcentre for gigantiske havvindmøller på 450 meters højde samt et lystårn ved siden af på 300 meter.

Der er udpeget seks mulige områder og tre af dem ligger i vadehavsområdet. Det ene i Tøndermarsken, det andet i Ballummarsken og det tredje ved Ribemarsken.

Til borgermødet vil Dansk Ornitologisk Forening (DOF) blandt andet være til stede. Foreningen er nemlig store modstandere af vindmøllerne.