Oversvømmelser sætter gang i stor øvelse med danske-tyske-polske beredskaber
Danske, tyske og polske beredskabstjenester i storstilet øvelse i Højer. Scenariet er en voldsom oversvømmelse.
Oversvømmelser har sat sit dramatiske præg på mange beboere ved de danske kyster. Konsekvenserne er ofte store og dyre. Nu kommer en stor øvelse med beredskaber fra Danmark, Tyskland og Polen.
- Ja, det er jo superaktuelt. Vi gør det her for at samtræne vores indsatser på tværs af grænserne, så vi bedre kan hjælpe borgerne, siger beredskabdirektør i Brand & Redning - Sønderjylland, Holger Andersen.
Øvelsens scenarie: Der opstår en defekt i området omkring Højer-slusen i Danmark. Det fører til manglende udledning af vandet og oversvømmelse i Tøndermarsken. Det udgør en høj risiko for lokale beboere og ejendom i baglandet.
Det får den danske regering til at sende en international anmodning om assistance via den europæiske civilbeskyttelsesmekanisme for at få hjælp med at håndtere situationen. Både Republikken Polen og Forbundsrepublikken Tyskland har lovet deres assistance og sender moduler med højkapacitetspumper til det skadede område.
Den nye minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen er inviteret til at overvære øvelsen.
Den fælles øvelse hedder "Østerfanger 2024" og foregår den 5. oktober 2024